Archive for februar 2013

Kun få iværksættere i Danmark

februar 4, 2013

Der bliver færre og færre iværksættere i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, hvor det bl.a hedder: Hvad værre er, så ligger vi lavere end vores nordiske naboer. Det viser seneste skud fra Global Entrepreneurship Monitor – den såkaldte GEM-rapport. Hvert år trækker en række forskere i arbejdstøjet og indsamler data fra stort set alle lande, hvorefter de analyserer og udarbejder en rapport om iværksætteriets tilstand i verden.

Det er et benchmark af, hvordan det enkelte land klarer sig i forhold til at skabe nye virksomheder. I Danmark er iværksætterraten gledet nedad de seneste år. Før krisen lå andelen af den arbejdende befolkning, som enten var ved at etablere – eller driver en ny virksomhed på cirka otte pct. Det skriver Berlingske Tidende i dag i en artikel.