Dekonstruktion af the social web

På konferencen Defrag holdt David Weinberger et foredrag med titlen: “The Rise of the Implicit.” His thesis is that we have a natural tendency to focus on what’s explicit, but the explicit has certain characteristics that mislead us if that is the only focus. The old media sticks things together for unnatural reasons, he said. “New media is doing the work of defragging to break the pieces apart that were stuck to together for unnatural reasons. New media lets all of the stuff fall apart. I worry we don’t pay enough attention to the implicit,” Weinberger said.

He points to links as the way to reconnect the pieces more naturally. “The Web is different. It’s about links and in that sense links are the opposite of information. Links enrich and are decentralized, personal, messy and most of all fully social,” Weinberger said. This idea is linked to the unspoken, the implicit by virtue of the language between humans, from sentences, paragraphs and punctuation to links, which point beyond the self and point to the “lumpiness” of the unsaid.

“Making content public were founding events in our culture, once in writing and then printing. Now we can make relationships among ideas and content permanent and public through links,” Weinberger said. “It is the rejoining of the world, not just information. We are writing together our world. Links are gestures to what matters to us, what is between us.”

Fra hestens mund

Alle snakker om “den sociale graf” – et udtryk som Facebooks grundlægger Zuckerberg har gen-opfundet – det stammer egentlig fra matematik. Men ingen ved rigtig, hvad han taler om. Derfor har Mr. Web 2.0, Mike Arrington, spurgt Zuckerberg: “What the hell is a social graph?”
Zuckerberg attempts to explain: “Facebook isn’t a social graph, it’s a model of the social graph that exists in the real world. We’re mirroring it as accurately as possible.”

Der blev vi ikke klogere…

Den sociale graf 2.0

Mange ser åbningen af den sociale graf hos eksempelvis Facebook, som internettets næste styresystem (OS). Oven på data om brugerens personlige netværk – mennesker som den enkelte bruger har online kontakt til – vil 3. parts firmaer kunne skrive nye programmer. Problemet med Facebook er at det ikke har en fuldstændig åben politik, når det gælder den sociale graf. Brugerne kan således ikke tage disse oplysninger med sig til andre sociale netværkssider. Google overvejer, iflg. TechChrunch, at tage dette ekstra skridt.

Her er iøvrigt en ny definition på “den sociale graf”: Oh yes. First, what is your social graph? Put simply, it’s your connections online. Now, in real life, you’re in the middle and all of your connections are at the center. However, with all of the different social networking tools out there (Ringo, Flickr, Facebook, Twitter, Vox, IM, etc.), the graph looks a whole lot more broken up. You’ve got 238 friends on Facebook, 47 people that you follow in Twitter, 13 contacts in Flickr and 36 people in your Vox neighborhood. And some of those friends/followers/contacts/neighbors are the same people; but each time you join a new social network, you’ve got to try to find your friends all over again. What you need is something that will “glue” all of your data from multiple social networks together. Opening up your social graph is all about about social network portability—the ability to take your profile, data and connections with you wherever you go, using the same principles as OpenID.

Den sociale graf

Det nyeste buzz word her i Silicon Valley er udtrykket: The social graph. Eksperter, der taler om dette fænomen henviser som oftes til en Web-side’s menneskelige data – i tilfældet Facebook således medlemmernes profil og interesser. Det er Facebooks “sociale graf”, der i modsætning til dets tekniske data ikke er åben for alle.

Ordet kan også forståes bredere, som tilfældet er her – nemlig som: What I mean by “social graph” is a the global mapping of everybody and how they’re related.

Nicholas Carr skriver imidlertid på sin blog at “social graph” er det samme som “social network” hvorfor der ingen grund er til at lære et nyt ord. Han får medhold af Wikipedia, der automatisk sender een til ordforklaringen på “social network“, når man søger efter “social graph”.

Er der nogen som er med endnu?

Læseren er budskabet

USA Today har som den første større avis indført elementer fra sociale netværksider. Læserne kan oprette en profil, skabe avatars og skrive blogs. Således er læserens person blevet en del af den moderne nyhedsstrøm.

Med en ny omskrivning af McLuhan: Brugeren er budskabet…

Mentos kvalitet

To glade amatørvideo-optagere lavede det første, store YouTube hit, der blev nedtaget millioner af gange – og som viste, hvad der sker når man blander Mentos mint-pastiller med Cola Light. Det var på et tidspunkt, hvor YouTube ikke betalte for “content”. Det vil vi gøre fremover, siger Chad Hurley, som nævnt i en tidligere blog-post.

Alligevel har de to glade drenge tjent 40.000 dollar på deres video via Revver, som deler overskud fra annoncer med brugerne.

Chad Hurley henviser til, at YouTube gerne vil honorere brugernes kreative indsats. Men vil penge virkelig tiltrække kvalitet og kreativitet fra amatørerne. Eller vil det blive en ny sprængfarlig cooktail.

Mens vi venter på svar, kan vi se Mentos-brødrenes anden film – sponsoreret af Mentos og Coca-Cola.

Jeg udgiver – ergo er jeg

Nyt fra Davos: Caterina Fake of Flickr gave the media people an elegant explanation of the value of “publicness”. She said that was what separated Flickr from his predecessors: the realization that people want to make what they make public; it is an expression of their identity.

Jeg har tidligere omtalt samme fænomen sådan: “Oplevelser er ikke rigtig oplevet – før de er delt med andre.”

Jeff Jarvis udtrykker det sådan: “We are what we make.”

Esther Dyson siger: “Jeg kan Googles – ergo er jeg.”

Trods alle disse fraser, så synes jeg stadig vi mangler en god forklaring på, hvad det egentlig er der driver folk til sociale netværksider og denne verdens YouTuber. Hvad skyldes trangen til at offentliggøre sig selv. Narcissisme? Gruppepres? Hvad?

YouTube vil betale brugerne

I en overraskende video fra Davos konferencen nævner YouTube-grundlæggeren Chad Hurley, at YouTube vil bevæge sig i retning af at betale brugerne for deres video.

En af hemmelighederne bag YouTube var, at man ikke havde annoncer i lang tid – indtil man fik opbygget “critical mass” – men nu har man annoncer (fra Google) og hermed er der noget at dele. Desuden er nye start ups som eksempelvis Revver begyndt at rykke ind på YouTube netop ved at tilbyde at dele indtægter fra annoncerne i porten.

Her er Jeff Jarvis’ video:

Den amerikanske forfatter og blogger Nich Carr mener, at det hele er et stort nummer fra YouTube’s side. Det er dels, som anført, en måde at dæmme op mod konkurrence fra andre videodelings-sider, der betaler bruger – og dels en måde at YouTube kan indføre en mere brutal form for annoncering – presset af Google som vil have noget for de 1,65 mia. dollar de betalte sidste år – uden at YouTube fællesskabet gør oprør.

Carr skriver: “…. and most important, it provides a way to greatly expand the advertising on the site without instigating a community rebellion. To justify the huge amount of money Google paid for the site, YouTube needs to begin incorporating ads into videos on a large scale. By sharing the resulting revenues with its members, it makes the expansion of advertising feel like a gregarious move, aimed at benefiting “the community” rather than exploiting it.”

Vi mangler endnu at finde ud af om størsteparten af YouTubes trafik stammer fra rystede amatør videoklip af en sjov hamster – eller fra uploadede klip fra The Late Saturday Night Show. Altså om det er fremstillet af brugerne – eller det er prof. tv.

Ifølge Screen Digest synes det at være fifty fifty. I en rapport fra analyseselskabet i London hedder det: “User-generated video made up 47 percent of the total online video market in the U.S. last year.”

Endelig kan man diskutere, hvorvidt der er en god idé at indsætte reklamer i videoklip, hvad enten de kun er på tre sekunder eller som pre-rolls eller hvad ved jeg. Var det ikke reklamer midt i tv-programmer, der ødelagde (amerikansk) fjernsyn.